Første dag – Uheld og sort is

IMG_3345-min

Idag kørte jeg fra Beder 6.50, men desværre var der sket et uheld på Oddervej, så lige så snart jeg kørte fra Beder var der en lang kø af biler. Jeg havde heldigvis hørt i radioen om sort is, og det var godt, for vejene var meget glatte. Turen gik dog fint, og jeg kunne godt mærke, at jeg var kommet tidligere hjemmefra, da der var betydelig færrere biler på vejene. Trafikken gled bare bedre og lyskrydsene passede sammen. Jeg håber, at vejforholdene er bedre imorgen, for jeg tror helt sikkert, at jeg kan spare 5-10 min om morgenen ved at køre 15 min før hjemmefra.

Turen hjem tog den samme tid som normalt, hvilket er 40-45 min, selvom jeg kørte 15 min før en normalt. Trafikken fra lyskrydset i Højbjerg til lyskrydset i Skåde er bare en lang kø af biler. – Kunne være dejligt med et ekstra spor på dette stykke 😉

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret af Lone Lyngholm. Bogmærk permalinket.

Om Lone Lyngholm

Jeg hedder Lone og er 39 år. Jeg bor i Beder sammen med mine 2 børn på henholdsvis 1 og 8 år. Jeg kører i egen bil på arbejde, da det giver mig fleksibilitet i forhold til at jeg både skal aflevere og hente børnene, men også fordi jeg arbejder i Århus N og derfor har en længere transporttid. Jeg har ikke en fast mødetid, men skal dog være på arbejde mellem 7 og 8. Transporttiden tager 35-40 min. Der er meget trafik på Oddervej, men med den midlertidige ændring til to spor i Skåde, flyder trafikken rimeligt på dette tidspunkt. Jeg synes trafikken er værst, når jeg kører hjem igen (cirka kl. 16), specielt på Oddervej fra Højbjerg til Skåde er der en meget lang kø af biler. Jeg håber på, at hvis jeg kører 15-20 minutter før om morgenen, kan jeg bruge mindre transporttid både om morgenen og tilsvarende om eftermiddagen, hvor der så heller ikke er så meget trafik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *