Meld dig som Early Bird i december

I de to første uger af december inviterer vi aarhusianere og folk med arbejds- eller uddannelsesplads i Aarhus til at møde ind før syv, og på den måde undgå myldretidstrafikken om morgenen.

Vi vil gerne have indblik i hvor meget tid man kan spare ved at køre tidligere hjemmefra i forhold til at blive fanget i morgentrafik-ken, og hvad testpersonerne får ud af det i forhold til familie- og arbejdsliv. Én ting er jo at man sparer tid, men hvis ikke den spa-rede tid bliver omsat til en værdi for den enkelte borger, så bety-der det ikke så meget.

Vi vil også rigtigt gerne blive klogere på, hvilke barrierer der findes for at møde tidligere ind på arbejdet. Du behøver derfor ikke være fremme på arbejdspladsen før syv for at deltage i projektet.

Vi ønsker at høste historierne fra jer, der enten kører tidligt hjemmefra og derfor ikke oplever myldretidstrafikken og fra jer, der oplever den. Har du lyst til at medvirke i projektet, så skriv dig op som blogger på email: earlybirds@smartmobilitet.dk.

I mailen skal du oplyse, hvad der motiverer dig til at deltage med et blog-indlæg, i hvilket område du bor, hvornår du kører hjemmefra om morgenen, og hvornår du er fremme ved din destination. Hvis du er interesseret i at ændre tidspunkt for hvornår du kører hjemmefra i december vil vi også gerne vide det. Herefter vil du modtage login til earlybirds.smartmobilitet.dk og instruktioner til, hvordan bloggen fungerer.

Som blogger skal du uploade mindst to indlæg om reflektere over to eller flere af de spørgsmål, som projektet lægger op på hjemmesiden hver dag mellem den 30. november og den 14. december.

Som blogger deltager du også i en konkurrence om en julegave. Konkurrencebetingelserne bliver lagt op på hjemmesiden for en overskuelig fremtid. Det er også her dine blog-indlæg bliver at finde.

Med venlig hilsen
Smart mobilitet