Om Lone Lyngholm

Jeg hedder Lone og er 39 år. Jeg bor i Beder sammen med mine 2 børn på henholdsvis 1 og 8 år. Jeg kører i egen bil på arbejde, da det giver mig fleksibilitet i forhold til at jeg både skal aflevere og hente børnene, men også fordi jeg arbejder i Århus N og derfor har en længere transporttid. Jeg har ikke en fast mødetid, men skal dog være på arbejde mellem 7 og 8. Transporttiden tager 35-40 min. Der er meget trafik på Oddervej, men med den midlertidige ændring til to spor i Skåde, flyder trafikken rimeligt på dette tidspunkt. Jeg synes trafikken er værst, når jeg kører hjem igen (cirka kl. 16), specielt på Oddervej fra Højbjerg til Skåde er der en meget lang kø af biler. Jeg håber på, at hvis jeg kører 15-20 minutter før om morgenen, kan jeg bruge mindre transporttid både om morgenen og tilsvarende om eftermiddagen, hvor der så heller ikke er så meget trafik.

Status over Early bird

For mig har det fungeret rigtig godt med at komme hjemmefra noget før om morgenen, og der er helt klart en forskel i trafikken på Oddervej om morgenen.

Arbejdsmæssigt har det også været en fordel, da det giver lidt ro til at få en masse ting fra hånden, inden kollegaerne også møder ind. Og det er jo dejligt at komme hjem noget før om eftermiddagen og have lidt mere tid med børnene.

Så alt i alt, jeg vil fortsætte med at køre fra Beder cirka 6.50 i 2016.

 

 

 

Glædelig jul til alle :-)

Stille og rolige morgener

Godt i gang med sidste uge at EarlyBirds, hvor jeg fortsat kommer tidligt afsted om morgenen, dvs. kl. 6.50 for mit vedkomne.

Jeg synes morgenerne er blevet mere stille og rolige, og det er lettere at komme afsted med børnene. Det skyldes, at jeg nu står tidligere op, hvorfor jeg har lidt længere tid til at gøre mig selv færdig, inden den lille vågner kl 6. Derefter kan jeg så koncentrere mig fuldt om at få børnene gjort klar, nu hvor jeg selv er helt færdig.

Om eftermiddagen er det skønt at være hjemme lidt før, og der kan måske lige blive tid til et spil og en kop kaffe inden aftensmaden skal klares.IMG_3426

Så er der gået endnu en uge

Jeg er kommet tidlig hjemmefra hele ugen, dvs. kl 6.50 kører jeg fra Beder, og det er rigtig fint at køre på Oddervej.
I forhold til rutinerne hjemme, har vi ikke ændret meget, da min lille søn alligevel er oppe 😉
Jeg synes, det er dejligt at komme hjem lidt før om eftermiddagen, og der er lidt mere ro på at få lavet aftensmad, badet børnene etc.
I forhold til arbejdet, er det meget konstruktivt at komme i gang tidligere og lige få planlagt dagen og svaret på mails før det for alvor går i gang.
Så alt i alt har jeg kun noget positivt at sige om at køre før hjemmefra om morgenen :-)

 

Uge 2

I denne uge fortsætter jeg med at køre fra Beder cirka 6.50, og der er væsentlig mindre trafik på dette tidspunkt, selvom det kun er et kvarter før jeg plejer at køre. Det var også hvad jeg håbede på, da jeg meldte mig til Earlybirds.

På arbejdet kommer de fleste omkring kl 8, så jeg har lige en halv time i fred og ro inden dagen for alvor begynder. Det er dejligt at kunne gå lidt før om eftermiddagen og komme hjem til familien.

 

Første dag – Uheld og sort is

IMG_3345-min

Idag kørte jeg fra Beder 6.50, men desværre var der sket et uheld på Oddervej, så lige så snart jeg kørte fra Beder var der en lang kø af biler. Jeg havde heldigvis hørt i radioen om sort is, og det var godt, for vejene var meget glatte. Turen gik dog fint, og jeg kunne godt mærke, at jeg var kommet tidligere hjemmefra, da der var betydelig færrere biler på vejene. Trafikken gled bare bedre og lyskrydsene passede sammen. Jeg håber, at vejforholdene er bedre imorgen, for jeg tror helt sikkert, at jeg kan spare 5-10 min om morgenen ved at køre 15 min før hjemmefra.

Turen hjem tog den samme tid som normalt, hvilket er 40-45 min, selvom jeg kørte 15 min før en normalt. Trafikken fra lyskrydset i Højbjerg til lyskrydset i Skåde er bare en lang kø af biler. – Kunne være dejligt med et ekstra spor på dette stykke 😉