Juleferien står for døren

Det er tid til at gøre status over early bird forsøget.

Det har været rigtig godt at starte ud hjemmefra inden kl. 7, der er ikke nogen tvivl om at jeg i det nye år gerne vil fortsætte med det, da jeg ikke behøver at sidde i kø på Oddervej, hverken om morgenen eller om eftermiddagen, klart en fordel.

Rent arbejdsmæssigt er det også en fordel, det er meget få der møder ind kl. 7 om morgenen, og det vil sige at jeg har en halv til en hel time alene på kontoret, det giver en god start på dagen at der er fred og ro, men det gør også at man får en masse fra hånden i løbet af den første time.

Syntes det i denne uge har været lidt sværere at komme afsted, det er koldt og mørkt om morgenen, det er den tid på året hvor man godt lige kan bruge lidt længere tid i sengen, men havde det været sommer, så er jeg sikker på at situationen var en anden.

Jeg er udpræget morgen menneske, så for mig vil det give god mening også fremover at køre hjemmefra inden 7, så det tror jeg jeg vil fortsætte med i 2016.

 

ugen der gik

Så er endnu en uge gået og jeg er kommet afsted tidligt.

Egenligt så foregår min morgen som den plejer, jeg er altid den der kører hjemmefra først og også den eneste der er oppe på den tid af morgenen, så rutinerne er de samme om morgenen på hjemmefronten.

På arbejde betyder det at jeg møder ind tidligere, at jeg har mere tid for mig selv, og dermed også får en hel del fra hånden den første time på arbejde.

Jeg syntes trafikken glider rigtig godt før 7 på Oddervej, der er enkelte morgener hvor der har været lidt “kø” men minimalt og så snart der er 2 vognbaner så kører man lige igennem. Der bliver ikke brugt tid i bilen hvor man bliver utålmodig og er man heldig at køre på grøn bølge hele vejen så sparer man en del tid.

Der er pt vejarbejde i krydset ved ringvejen / skanderborgvej og det har givet lidt udfordringer nogle morgener men når det er overstået så er jeg sikker på at det sagtens kan betale sig at køre hjemmefra før 7 hver morgen.

Ny uge igang

Så er vi startet på uge 2 hvor vi kører tidligt hjemmefra.

Mandag startede godt, trafikken ind ad Oddervej gik i godt tempo, ingen kø.

Der er på dette tidspunkt om morgenen kun rengøringspersonale på min arbejdsplads, men hvor er det skønt at møde ind til fred og ro, man får så meget fra hånden på den tid af dagen.

Ingen tvivl om at det godt kunne blive en vane at køre hjemmefra på denne tid.

Trafikken gled som den skulle

Torsdag morgen, afsted fra Beder kl. 06.45 ingen problemer med at komme ud på Oddervej, der var mange biler, men ingen kø og trafikken gled som den skulle hele vejen.

Ingen tvivl om at turen op af Oddervej var en del nemmere og mere fremkommelig end en time senere, og kom da også frem til arbejdspladsen efter kun 15 minutter, så alt i alt en god oplevelse og en behagelig tur.